Corporate Social Responsibility er måske noget, som du har hørt klangen af før. Det er højst sandsynligt heller ikke sidste gang, du kommer til at høre om det, for det ser ud til at være kommet for at blive.

Hvis du ikke har hørt om det, eller bare ikke er sikker på, hvad det er, og hvilke dele det består af, så er du til gengæld kommet til det rette sted.

Hvis du har planer om at have en virksomhed inden for den næste fremtid, er det fuldstændig altafgørende, at du har styr på CSR, hvis du altså ikke har lyst til at gå bankerot.

Læs med her, og bliv klogere på CSR, og hvad det indebærer. Bliv også inspireret til, hvordan du selv kan føre den viden videre i livet.

Hvad er CSR overhovedet?

CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsiblity, som det også står nævnt tidligere. Det er en engelsk betegnelse, men kan groft oversættes til ’virksomheders samfundsansvar’ på dansk. Det betyder altså, at en virksomhed har et ansvar for vores samfund, og derved skal en given virksomhed også agere efter samfundets bedste interesse.

I gamle dage kunne CSR på internationalt plan have en tendens til at have en anderledes tilgang end den, vi har i dag. Dengang ville CSR hyppigst være, hvis en virksomhed for eksempel donerede penge til nødhjælpsorganisationer, diverse NGO’er og til de svageste i samfundet generelt.

I dag ser det noget anderledes ud. Med et meget mere skærpet fokus på bæredygtighed og udvikling, virker CSR til at gå mod en mere universel retning med fokus på blandt andet samarbejde og inklusion.

 

Hvad kan CSR ellers være?

 

I dag er det ikke til at undgå CSR – næsten uanset, hvor du kigger hen. Der er mange emner og felter, som CSR kan dække over for en virksomhed. Det sociale ansvar kan ligge i klima og bæredygtighed, men kan også omhandle sociale initiativer såsom håndhævelse af menneskerettighederne.

CSR-strategi handler om, hvor meget og i hvilken forstand en virksomhed stræber efter social ansvarlighed i samfundet. Nogle gange kan det ses som donationer, som virksomheden egentlig ikke er nødsaget til at give, men som den giver på trods af det.

Filantropi kan altså være en stor del af strategisk CSR, hvor det at give ud for at støtte de værdimæssige interesser i virksomheden prioriteres over de økonomiske interesser i virksomheden eller er i sammenspil med sidstnævnte.

I Danmark er det lovpligtigt for visse virksomheder at indberette deres CSR, når de skal aflevere deres årsopgørelse. Det vil altså sige, at CSR i stor grad også er noget, der kan reguleres og påvirkes af staten.

Staten har naturligvis stor interesse i, at virksomheder skal have etisk og medmenneskelig integritet overfor samfundet.

Hvad er en CSR-politik?

En CSR-politik er i korte træk en formulering eller bekendtgørelse af de initiativer, værdier og tanker, som en virksomhed kan have i forhold til samfundet. Altså virksomhedens egen anseelse i forhold til ansvarlighed overfor samfundet på både stor og lille skala. Hvis en CSR-politik brydes, er det ofte meget graverende for virksomheden, der kan risikere at miste al troværdighed og integritet. Derfor er det også vigtigt for virksomheder og stater at have klare retningslinjer for, hvad CSR-politik skal indebære.

CSR-politik er et emne, der er meget undersøgt og diskuteret, men i øjeblikket taler vi ofte om syv forskellige kerneområder i CSR. De indebærer blandt andet positiv samfundsudvikling, menneskerettigheder, fair konkurrencevilkår og bæredygtighed med fokus på klimaneutralitet og naturkonservering.

Strategisk CSR

Mange virksomheder har det som en fast del af deres markedsføring, at de gerne vil brande sig på deres værdier og integritet. Værdien kan i udgangspunktet være rigtig mange forskellige ting, og der er bestemt alsidige resultater rundt om i verden.

En værdi for en virksomhed kunne for eksempel være klimavenlighed og bæredygtighed. Der kunne virksomheden håndhæve sin integritet ved at have en streng CSR-politik omkring ikke at handle med andre firmaer, der ikke også har fokus på de samme værdier.

Det kunne også betyde, at en virksomhed kunne finde på at hæve standarden for medarbejderforholdene med særlige initiativer. For eksempel betalte pauser eller gratis frugt i kontorets fællesområder ville være to små og gode initiativer til at sikre bedre arbejdsforhold for medarbejderne.